Claude Code

Med Claude Code gøres AI praktisk i udviklingshverdagen. Claude læser, redigerer og kører kode på tværs af dine filer, så du kan bevæge dig hurtigt fra idé til implementering.

Start
Pris
15.624 kr
Arrangør
Teknologisk Institut

Om forløbet

Du bliver ført sikkert ind i arbejdsformen, bygger et konkret projekt fra bunden og går hjem med konkret viden og eksempler.

Claude Code og den agentiske arbejdsform

Kom i gang med Claude Code og få en AI kollega, der arbejder direkte i din kodebase og understøtter hele udviklingsprocessen fra idé til implementering. Den kan læse og forstå projektets kontekst, foreslå og udføre ændringer på tværs af filer og indgå som en aktiv del af dit daglige udviklingsarbejde.

På kurset får du et praksisnært overblik over den agentiske arbejdsform og lærer, hvordan Claude Code bruges som et professionelt værktøj i virkelige projekter. Fokus er på kvalitet, kontekst og stabilitet frem for enkeltstående prompts og hurtige løsninger. Du opbygger en forståelse for, hvordan intention, rammer og struktur påvirker resultatet og hvordan Claude Code kan indgå som en konsistent samarbejdspartner i dit arbejde.

Sikker, ansvarlig og skalerbar brug af Claude Code

På kurset lærer du at arbejde med sikre rammer, ansvarlig brug og integration til eksisterende værktøjer og udviklingsmiljøer blandt andet gennem CLI og MCP. Du pakker dine egne arbejdsgange ind som Skills, der kan deles med teamet, og du lærer at sætte sikre rammer for, hvad Claude må gøre. Der er fokus på datahåndtering, permissions og review praksis, så Claude Code anvendes ansvarligt i en professionel udviklingskontekst.

Kurset viser også, hvordan arbejdsformen kan skaleres videre til team og udviklingsværktøjer som GitHub, og du får et indblik i, hvad der bliver muligt, når Claude Code flyttes ud over din egen maskine fra automatiseret PR review til agenter, der kører af sig selv. Du går fra kurset med et klart overblik over Claude Code, en realistisk forståelse af værktøjets styrker og begrænsninger samt konkrete arbejdsgange, du kan tage i brug fra dag ét.

Deltagerprofil

Kurset henvender sig til dig, som arbejder tæt på koden og gerne vil i gang med Claude Code. Om du er udvikler, teknisk leder eller teknisk konsulent er ikke vigtigt, du skal blot være nysgerrig på at bruge AI-agenter i dit daglige arbejde.

Forudsætninger

For at få optimalt udbytte af kurset anbefaler vi, at du har grundlæggende erfaring med programmering. Du kender måske et programmeringsprog, alternativt kan du have en teknisk uddannelse eller relevant erhvervserfaring, hvor du har arbejdet tæt på kode. Det er ikke en forudsætning, at du tidligere har anvendt Claude Code eller andre kode-agenter. Kurset kræver først og fremmest, at du er motiveret for at lære nyt, og har lyst til at afprøve en ny arbejdsmetode.

Det lærer du

• Lær at anvende Claude Code i daglige opgaver som planlægning, kodning, test og fejlfinding, så du leverer hurtigere og holder kvaliteten
• Forstå, hvad er den rigtige model og tilgang til opgaven, så du arbejder både hurtigt og præcist
• Lær at føre en effektiv session med Claude over længere forløb, så du holder kontekst og bevarer momentum
• Lær at sætte faste regler op for et projekt, så Claude opfører sig konsistent på tværs af sessioner og samtaler
• Strukturere opgavestyring som Claude læser og opdaterer, så I har én plan at arbejde efter
• Byg dine egne skills og specialiserede subagenter og del dem med dit team
• Forstå, hvordan Claude arbejder sikkert med dine egne systemer og data
• Lær at orkestrere flere agenter sammen, så de løser komplekse opgaver parallelt og hurtigere end én

Se forløbet og tilmeld dig på Studious