Tænk som en hacker

I denne hands-on workshop tager Jens Myrup Pedersen deltagerne med ind i hackerens verden. Ved hjælp af Campfire Security-platformen får du mulighed for selv at prøve kræfter med hacking.

Start
Pris
Pris efter aftale
Arrangør
Jens Myrup Pedersen
Mentor
Jens Myrup Pedersen

Om forløbet

I denne hands-on workshop tager Jens Myrup Pedersen deltagerne med ind i hackerens verden. Ved hjælp af Campfire Security-platformen får du mulighed for selv at prøve kræfter med hacking i et sikkert og realistisk miljø.

Workshoppen er for alle, der arbejder med IT – uanset rolle og teknisk niveau. Du behøver hverken erfaring med hacking, særlige sikkerhedsværktøjer eller programmer installeret på din computer. Øvelserne foregår direkte på Campfire Security-platformen, og Jens guider dig hele vejen.
Undervejs arbejder du med konkrete hacking-udfordringer og oplever på egen hånd, hvordan sårbarheder kan findes og udnyttes, og hvordan en angriber tænker og bevæger sig gennem et system. Det handler ikke om at være sikkerhedsekspert eller kunne kode – men om at være nysgerrig og have lyst til at prøve selv.

Fokus er på learning by doing: Du får fingrene på tastaturet, eksperimenterer og løser udfordringer i dit eget tempo. Målet er, at alle går derfra med en mere konkret forståelse af, hvordan cyberangreb fungerer – og hvad det betyder for den IT-sikkerhed, vi arbejder med til daglig.

Det lærer du

• Praktisk erfaring med at løse hacking-udfordringer i et sikkert og realistisk miljø
• Forståelse af, hvordan en angriber tænker og bevæger sig gennem et system
• Konkret indblik i, hvordan sårbarheder bliver fundet og udnyttet
• Bedre forståelse af, hvordan cyberangreb fungerer i praksis
• Evnen til at se din daglige IT-sikkerhed med en angribers øjne og forstå, hvorfor den betyder noget

Se forløbet og tilmeld dig på Studious