AI deep dive
Når I har besluttet jer for, hvor I vil kigge nærmere, går vi hele vejen ned. Et deep dive er et forløb, hvor vi sidder hos jer over flere dage ad gangen og graver i ét afgrænset område med jeres egne data. Vi kortlægger processen, vurderer hvor parat jeres data er, ser på hvad IT-landskabet tillader, og hvilke mennesker en ændring vil berøre. Undervejs regner vi på potentialet med tal fra jeres virkelighed i stedet for erfaringstal fra andre. Leverancen er en rapport, der er skrevet til at kunne ligge på et ledelsesbord og bære en investeringsbeslutning. Den svarer på det spørgsmål, der som regel er det sværeste: hvis vi skulle gå i gang i morgen, hvad skal vi så konkret gøre. Og den lægger regnestykket frem, så I kan gå tallene efter i stedet for at tage dem på tro. Afhængigt af omfanget kan et proof of concept indgå, så I kan se det virke.
- Start
- Pris
- Pris efter aftale
- Arrangør
- Egviis
- Mentorer
- Tue Christensen, Anne-Cathrine Wackerhausen
Om forløbet
I dette forløb går vi i dybden med jeres forretning, og det forudsætter, at afgrænsningen allerede er på plads (enten via et AI Audit eller anden måde).
Vi har arbejdet med anvendt AI og beslutningsmodeller længe før den nuværende AI-bølge, og vi har set projekter i alt fra produktion og logistik til sundhed,
energi og transport. Nogle skabte stor værdi, nogle kom aldrig i drift, og nogle skulle aldrig have været sat i gang. Vi giver jer feedback på jeres eget område ud fra den erfaring, også når konklusionen er, at potentialet er mindre end håbet.
Forløbet bygger på samarbejde og adgang. Vi kommer med strukturen og analysen, og I stiller de mennesker og de data til rådighed, det kræver. Alt bliver skræddersyet til jeres situation, og vi arbejder på jeres egne tal, ikke på
generiske eksempler. Det giver jer fundamentet til at gå i gang, og vi kan også hjælpe jer med det.
Et AI Audit ender med overslag på flere cases, fordi formålet der er at kunne prioritere mellem dem. Et deep dive ender med ét område regnet igennem på
jeres egne data, med forudsætninger, følsomhed og beregningsgrundlag lagt frem. Forskellen er ikke rapportens længde, men hvad den kan bære. En
audit-rapport kan bære en prioritering. En deep dive-rapport skal kunne bære en investeringsbeslutning og holde til at blive læst kritisk af en CFO, en bestyrelse eller en bank.
Det kommer vi omkring
• Detaljeret kortlægning af processen i det valgte område
• Analyse af potentialet med jeres egne data
• Vurdering af dataparathed: hvad findes, hvad mangler, og hvad kan man stole på
• Gennemgang af IT-landskabet og hvad det tillader og begrænser
• Kortlægning af hvilke mennesker og roller en ændring vil berøre
• De konkrete change management-punkter, der skal håndteres
• Et klart svar på hvad første skridt er, hvis I går i gang i morgen
• Eventuelt et proof of concept, afhængigt af omfang
Afrapportering
Rapporten er selve leverancen, ikke et referat af forløbet. Vi bruger en
betydelig del af tiden på at skrive den, og den skrives, så en person der ikke
har været med til et eneste interview, kan læse den og træffe beslutningen på
det, der står i den.
• Konklusion og anbefaling forrest, få sider der kan læses uden resten: går vi
videre, ja eller nej, og hvorfor
• Processen som den faktisk ser ud, dokumenteret ud fra data og interviews, og
ikke ud fra hvordan den er beskrevet på papiret
• Potentialeberegningen på jeres egne tal, med forudsætningerne skrevet frem og
med tydelig markering af, hvad der er målt, og hvad der er antaget
• Scenarier frem for ét pænt tal, så I kan se, hvad der sker, hvis
virkeligheden bliver mindre gunstig end forudsat
• Dataparathed kilde for kilde: hvad findes, hvor godt kan det bruges, hvilke
huller skal lukkes først, og hvad kræver det at lukke dem
• IT og teknologi: hvad landskabet tillader, og hvilke afhængigheder der er i spil
• Mennesker og forandring: hvilke roller bliver berørt, hvor kan man forvente
modstand, og hvad skal der til for at få dem med
• Første skridt som en egentlig handleplan med rækkefølge, ejerskab og et
estimat på indsats, ikke som en retningsangivelse
• Risici og stopklodser, herunder hvornår vi selv vil fraråde jer at gå videre
• Beregningsgrundlaget som bilag, så forudsætninger og beregninger kan
efterprøves
Undervejs får I et udkast til gennemlæsning, så faktuelle fejl bliver rettet,
mens vi stadig er inde i materialet. Til sidst fremlægger vi rapporten for
ledelsen og tager konklusionen, forudsætningerne og de kritiske spørgsmål
igennem i det rum, hvor beslutningen skal tages.
Målgruppe
• Organisationer, der har valgt et område og vil vide, om det holder i praksis
• Ledelse og afdelingsledere med ansvar for det pågældende område
• Jer, der skal have et beslutningsgrundlag før en større investering, og som
skal kunne stå på mål for tallene over for andre end jer selv
Forudsætninger
• Et område som er afgrænset på forhånd, enten via en AI Audit eller et
skræddersyet forløb sammen med os
• Adgang til relevante data af en hvis kvalitet
• Adgang til de medarbejdere, der kender processen, både til
interviews og til løbende validering
Forberedelse
• Aftale om dataadgang på plads inden opstart
• Udpegning af kontaktpersoner for henholdsvis data, IT og processen i samarbejde med os
• Aftale om, hvem der læser rapportudkastet igennem, og hvem beslutningen
til sidst skal forelægges
Praktisk
• Format: opstartsworkshop hos jer, derefter flere dage on site ad gangen med
analyse og løbende validering imellem, og til sidst en fremlagt rapport
• Leverance: rapport med beregningsgrundlag, plus fremlæggelse for ledelsen
• Varighed: fra nogle intensive uger til et par måneder
• Deltagere: ledelse, fagpersoner og datafolk fra det valgte område
• Sted: hos jer/remote
• Sprog: dansk eller engelsk
Det lærer du
• I får et konkret svar på, om potentialet i området er reelt, regnet på jeres
egne data
• I får en rapport, der er skrevet som beslutningsgrundlag, og som kan stå
alene uden os i lokalet
• I får beregningsgrundlaget med, så forudsætningerne kan efterprøves
• I ved præcis, hvad første skridt er, hvis I beslutter at gå videre, og i
hvilken rækkefølge
• I får overblik over dataparathed og de huller, der skal lukkes først
• I ved, hvilke mennesker og processer en ændring vil berøre, og hvad det
kræver at få dem med
• I får det sort på hvidt, hvis potentialet ikke er der, inden I investerer i det
• I står med et grundlag, der er klar til at blive bygget på, uanset om det
bliver os eller nogen andre der bygger