AI-ambassadørnetværk

Forløbet klæder en gruppe medarbejdere på til at blive organisationens AI-ambassadører. Over fire workshops får deltagerne et fælles sprog, en solid grundforståelse af AI, data og algoritmer.

Start
Pris
Pris efter aftale
Arrangør
Lise Bach Lystlund
Mentorer
Lise Bach Lystlund, Jonas Nygreen

Om forløbet

AI er ikke længere kun en opgave for IT-afdelingen. Hvis teknologien skal bruges klogt og ansvarligt, skal medarbejdere på tværs af fagområder forstå både muligheder og begrænsninger med AI samt hvilke risici, der følger med. Et AI-ambassadørnetværk er en effektiv måde at forankre den viden i organisationen samt styrke fælles udvikling af løsninger og anvendelse.

Forløbet består af fire workshops på 2–3 timer, der ligger med god afstand, så deltagerne kan afprøve det lærte i deres egen hverdag mellem gangene.

Et forslag til agenda kunne være (dette kan tilpasses efter behov):
1. Introduktion til AI og fælles sprog: machine learning, algoritmer, datakvalitet og træning af modeller.
2. Generativ AI og prompt engineering: hvordan sprogmodeller fungerer, og hvordan man får bedre resultater ud af dem.
3. Fremtidens AI: AI-agenter, open source-modeller samt hvordan automatisering og regelbaserede systemer kan supplere AI. Workshoppen handler også om, hvordan man vurderer, om en opgave egner sig til AI.
4. AI, jura og etik: datadeling, bias og ansvarlig anvendelse.

Mellem workshops kan der holdes inspirationsoplæg, som også er åbne for andre nysgerrige kolleger. Det bygger bro mellem netværket og resten af organisationen.

Inden hver workshop bruger deltagerne 1–2 timer på læsning, refleksion og afprøvning af værktøjer. Det betyder, at tiden sammen kan gå til dialog og konkrete eksempler fra deltagernes egne opgaver. Forløbet slutter med en fælles samtale om AI-ambassadørernes rolle fremover, så netværket fortsætter efter sidste workshop.

Det lærer du

• Grundlæggende forståelse af AI, machine learning og generativ AI, og et fælles sprog at tale om det med
• Praktiske færdigheder i at bruge generative AI-værktøjer og skrive bedre prompts
• Overblik over nye teknologier som AI-agenter og open source-modeller
• Evnen til at vurdere, om en opgave er velegnet til AI
• En tydelig rolle som ressourceperson, der kan understøtte dialog og videndeling om AI i eget fagområde

Se forløbet og tilmeld dig på Studious