Kom godt i gang med AI – forstå potentialer og skab værdi

Vil du forstå, hvad kunstig intelligens er – og hvordan du kan bruge teknologien til at skabe værdi i din hverdag?

Start
Pris
13.749 kr
Arrangør
Teknologisk Institut
Mentorer
Lise Bach Lystlund, Jonas Nygreen, Maria Benedikte

Om forløbet

Uanset om du er teknisk ekspert eller helt ny inden for AI, giver dette kursus dig de værktøjer og den indsigt, du har brug for. Du lærer at omsætte komplekse AI-begreber til praktiske løsninger, der kan gøre en forskel i din organisation, og som du kan anvende direkte i din hverdag.

Skab værdi med teknologi uden teknisk baggrund

Dette kursus giver dig en solid introduktion til AI og de metoder og værktøjer, der ligger bag teknologien - og hvordan teknologien har udviklet sig og kan anvendes i dag.

Du vil lære om nøglebegreber som Generativ AI, Neurale Netværk, Machine Learning, Automatisering og Robotic Process Automation (RPA). Vi viser dig ikke kun, hvad disse teknologier er, men også hvordan de kan bruges i praksis til at skabe værdi i din organisation.

Kurset er designet til at gøre komplekse emner letforståelige og anvendelige. Du lærer at bryde tekniske begreber ned i enkle forklaringer, så du kan kommunikere om AI og dets muligheder på en måde, der skaber forståelse og engagement – både internt i din organisation og eksternt.

Med udgangspunkt i praktiske eksempler og cases får du værktøjer til at identificere og arbejde med de områder i din virksomhed, hvor AI kan gøre den største forskel. Fra optimering af arbejdsprocesser til forbedret beslutningstagning – du får en praktisk tilgang til, hvordan AI kan skabe værdi i din hverdag.

Deltagerprofil

Kurset er for dig, der vil have et klart overblik over, hvad AI er, og hvordan teknologien kan skabe værdi for din virksomhed. Det kræver ingen teknisk baggrund – blot en interesse i at forstå og anvende AI i praksis.

Forudsætninger

Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage. Som deltager arbejder du gennem begge dage med dine egne opgaver i ChatGPT. Du går derfor hjem med konkrete input og værktøjer, som du kan anvende direkte i din hverdag efter kurset.

Det lærer du

• Tale om kunstig intelligens med en solid forståelse af begreber og teknologier
• Bruge ChatGPT til dine egne opgaver, fordi du har prøvet det på kurset og ikke kun hørt om det
• Vise en Custom GPT frem, som du selv har bygget
• Bruge et personligt prompt-bibliotek, der passer til din rolle
• Vurdere hvornår AI er det rigtige værktøj, og hvornår du skal lade være
• Genkende bias og hallucinationer, og du ved, hvordan du tjekker et svar
• Forklare hvad AI-forordningens krav om AI-færdigheder betyder for jer
• Tage en konkret plan med hjem for, hvordan du kommer i gang i din egen hverdag

Se forløbet og tilmeld dig på Studious