DeepPLAY
DeepPLAY danner rammerne for et tech-miljø, hvor børn kan inspirere børn, børn kan lære fra voksne og voksne kan lære fra børn. Et initiativ for at styrke digitale kompetencer blandt Aarhus’ næste generation.
Om DeepPLAY
DeepPLAY er et tech-initiativ for børn i alderen 8-12 år, som har til formål at skabe fællesskab imellem tech-nysgerrige børn og give alle børn lige adgang til teknologiforståelse. I samarbejde med LYNfabrikken inviterer DeepPLAY børn fra hele Aarhus til et kreativt kodningsforløb, hvor de gennem hands-on læring får konkret erfaring med at bygge digitale løsninger med udgangspunkt i børnenes egne idéer.
Initiativet bygger en bro mellem Aarhus' allerede stærke tech-miljø og byens fremtidige tech-talenter ved at skabe et uformelt og trygt rum, hvor erfaring og viden fra det etablerede miljø overføres til den næste generation, samtidig med at børnenes egne stemmer, idéer og gå-på-mod får plads.
Tanken er at skabe et rum for gensidig inspiration og fællesskab mellem børn, forældre og det etablerede tech-miljø i Aarhus, hvor voksne lærer fra børn, og børn lærer fra både voksne og hinanden.